Gå til hovedindhold

Byrådspolitikernes kandidater

byraad150

De sidste 16 uger er der blevet udvalgt en ugentlig kandidat til afstemningen om byrådets bedste beslutning. Sidste kandidat til den endelige afstemning kommer fra byrådspolitikerne selv. I sidste uge havde Aarhus Stadsarkiv og FO-Aarhus inviteret fem byrådspolitikere forbi FO-Byen til en samtale om hvilke beslutninger, der ifølge dem er de bedste. De fem var Rabih Azad-Ahmad, Gert Bjerregaard, Steen Bording Andersen, Mette Skautrup og Hans Skou. Der var bred tilslutning til at Dokk1, Kulturhovedstad 2017 og helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj var blandt favoritterne – kandidater, der alle var i spil som byrådets bedste beslutning fra 2010’erne. Aarhusianerne har stemt om denne uges kandidater, og stemmerne er nu talt op. Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fortæller om vinderen i denne video.